SEO og hjemmesidetekster

Når jeg skriver tekster til din hjemmeside, skriver jeg dem først og fremmest til dine besøgende. Dvs. jeg lægger stor vægt på, at din hjemmesidetekst både rent sprogligt og indholdsmæssigt rammer din målgruppe. Hertil tager jeg selvfølgelig også højde for SEO, når jeg skriver.


Det kan jeg hjælpe dig med

  • Udarbejdelse af hjemmesidetekster fra bunden.

  • Tilretning og korrekturlæsning på tekster, du selv har skrevet.

  • Oversættelse fra engelsk til dansk.

  • Udarbejdelse af tekst til sociale medier.

Alle tekster, jeg udarbejder til online brug, følger selvfølgelig også forskrifterne for god SEO. Helt konkret betyder det, at jeg i tekstproduktionen også arbejder med bl.a.:

  • Keywordanalyse og implementering.

  • Ord-, sætnings- og afsnitslængde.

  • Korrekt brug af overskrifter.

  • Sidetitler og metabeskrivelser.


Priser

Når det kommer til tekstproduktion til hjemmesider og sociale medier, afhænger prisen af flere faktorer:

  • Hvor meget research jeg skal foretage forud for tekstproduktionen: Des mere information, du kan give mig om emnet, des hurtigere (og dermed billigere) kan jeg skrive din tekst.

  • Hvor komplekst emnet for din tekst er: Der er stor forskel på at skrive en tekst om et fagligt komplekst emne og en tekst om et konkret produkt. Derfor afhænger prisen også af, hvad det er, jeg skal skrive om.

  • Mængde: Det er ganske simpelt - jo mere tekst du bestiller, jo billigere kan jeg gøre det.

  • Deadline: Kommer du med en opgave, der skal løses inden for en kort tidsfrist, er det dyrere, end hvis du kommer med din opgave i god tid.

Derfor er prisen angivet i intervaller. Sammen sætter vi selvfølgelig en fast pris for hele opgaven, inden jeg går i gang.

On site og off site hjemmesidetekster

Denne priskategori dækker over:

  • Tekster direkte på din hjemmeside, som bliver læst af de besøgende, og som forbedrer din SEO (fx forsidetekst eller produktbeskrivelser).

  • Tekster på andre hjemmesider, som linker til din side, og hvis primære formål er at forbedre din SEO (fx blogindlæg eller artikler).

40-75 øre pr. ord. ekskl. moms.

Korrektur på / tilretning af tekster

Har du allerede skrevet teksterne til din hjemmeside, kan jeg læse korrektur (rette stavefejl og grammatik) og rette til ift. SEO (sætnings- og afsnitslængder, overskrifter mm.)
30-50 øre pr. ord. ekskl. moms.

Oversættelse fra engelsk til dansk

Oversættelse af både on site og off site tekster fra engelsk til dansk.
30-50 øre pr. ord. ekskl. moms.

Tekst til sociale medier

Opslag, begivenheder, om-beskrivelser og artikler
40-75 øre pr. ord. ekskl. moms.


Fra kontakt til tekst

Er du nysgerrig på, hvordan processen fra kontakt til tekst forløber? Herunder kan du se - punkt for punkt - hvordan vi kommer fra den indledende kontakt til den færdige tekst:

  • Vi har en dialog om dine ønsker og behov.

  • Du sender mig det nødvendige materiale.

  •  Jeg udarbejder en kontrakt, der indeholder en beskrivelse af det arbejde, jeg skal udføre for dig, en samlet pris for opgaven samt deadline for aflevering af opgaven.

  • Vi underskriver begge to kontrakten.

  • Jeg afleverer opgaven.

  • Jeg retter, hvis der er noget, du ønsker anderledes.

  • Du godkender opgaven.

  • Jeg sender en faktura.