Referencer

Nedenfor kan du læse om et udpluk af opgaver, Texteholdet har løst for tilfredse kunder. Du kan også læse anmeldelser af Texteholdet på Trustpilot.


TrainE logo.png

professionelle tekster

“I TrainE har vi fået korrekturlæst og professionaliseret vores hjemmesidetekster hos Texteholdet. Hertil fik vi skrevet nye tekster, som skulle få vores budskab til at stå skarpere samt forbedre vores SEO. Vi er meget tilfredse. Fleur arbejder effektivt og var god til at sætte sig ind i, hvad det var, vi gerne ville have.”

- Jacob Sommer, TrainE

TrainE arbejder med esport på flere niveauer: De underviser i esport, træner hold i CS:GO, LoL og FIFA samt holder foredrag om esport.

De kom til Texteholdet med et ønske om at få korrekturlæst og omskrevet en del af deres hjemmesidetekster. Hertil ønskede de at få skrevet nye tekster, som dels forbedrede deres SEO, dels fik deres værdier til at træde tydeligere frem.

Sidst men ikke mindst havde de en udfordring ift. deres målgruppe, fordi deres hjemmeside både skal fange skoler/foreninger, unge esportstalenter samt forældre til børn, der interesserer sig for esport.

Sidstnævnte løste vi ved at lave tre kolonner på deres forside med titlerne “Til skoler og foreninger”, “Til spillere” og “Til forældre”. Hver kolonne indeholder en lille introduktion til den pågældende målgruppe, samt links til relevante undersider på deres hjemmeside.


Incitare-navn som logo.jpg

fleksibel korrekturlæsning og tilretning af rapporter

Det er lidt grænseoverskridende for mig at hente hjælp til færdiggørelse af en rapport. Men hold da op, det blev en god oplevelse. En meget tilfreds kunde, der snart vender tilbage!

- Kurt Larsen, Incitare A/S

Incitare A/S rådgiver offentlige og private virksomheder, som ønsker udvikling og effektivitet.

Hver gang Incitare har løst en opgave for en kunde, udarbejder Kurt en rapport, hvori bl.a. analyser af virksomhedens udfordringer samt løsningsforslag præsenteres. Rapporterne læses af ledere såvel som medarbejdere, og fungerer som en vejledning til videre udvikling i virksomheden.

Texteholdet står for løbende korrekturlæsning og opsætning af layout på Incitares rapporter.


Baggrund 1 uden logo.jpg

Korrekturlæsning og sparring på bacheloropgave

Jeg kan ikke andet end at give 5 stjerner!
Har været fuldt ud tilfreds med den service, jeg har fået. Der har været god kommunikation hele vejen igennem. Den sparring der været på opgaven, har været fanatisk. Er glad for, at jeg har valgt at bruge Texteholdet. Kan varmt anbefale Texteholdet.

- Peter Grøn, lærerstuderende

Peter havde helt styr på indholdet i hans bacheloropgave - men havde brug for et par ekstra øjne på opsætning samt grammatik.

Ved den første gennemlæsning arbejdede vi med den røde tråd, aktualisering af emnet, delkonklusioner og diskussionsafsnit. Ved anden gennemlæsning læste jeg korrektur og kom med forslag til mere gennemskuelig struktur og layout.