Korrekturlæsning

“Så længe folk forstår, hvad jeg mener, med det jeg har skrevet, så er det sgu da lige meget, om der er et par stavefejl og mangler et par kommaer!”

Ovenstående holdning bliver mere og mere udbredt blandt danskere. Måske fordi vi alle sammen i dag producerer tekst dagligt på de sociale medier og andre steder på nettet. Tekst som læses af venner, familie såvel som af fremmede. Er der tale om en privat statusopdatering på Facebook, en kommentar på et billede på Instagram, eller en beskrivelse af en kommode man sælger på guloggratis.dk, er det måske også rigtigt nok. Så betyder det måske ikke så meget.

Men er der tale om en officiel eller professionel tekst, er det langt fra lige meget. Stave- og grammatikfejl får nemlig en tekst (og indirekte afsenderen af teksten) til at fremstå sjusket eller, hvis det er rigtigt grelt, dum. Hertil mister teksten/afsenderen en del af sin troværdighed, fordi man som læser bliver usikker på, om man kan stole på tekstens/afsenderens budskab.

Derfor er det altid en god idé at få læst korrektur på tekster, der repræsenterer én i officiel eller professionel sammenhæng. Uanset hvor god man er til at skrive - for man kan hurtigt stirre sig blind på egne fejl, når man har siddet og arbejdet med noget længe.

Jeg hjælper dig med at fremstå lige så professionel, skarp og kompetent, som du er.


Det kan jeg hjælpe dig med

Uanset hvilken type tekst, du skal have læst korrektur på, kan jeg hjælpe dig! Bl.a. kan jeg hjælpe dig med korrekturlæsning på:

  • Nyhedsbreve.

  • Rapporter.

  • Tekst til tryk.

  • Blogindlæg.

  • Artikler.

Se også priser for hjælp til CV og ansøgninger her eller priser på hjælp til opgaveskrivning her.


Priser

Når jeg læser korrektur, retter jeg stavefejl, grammatik og tegnsætning. Jeg omformulerer også sætninger, som er svære at forstå.

Nedenstående priser er vejledende. Den endelige pris kan variere alt efter deadline og tekstens kompleksitet. Sammen sætter vi selvfølgelig en fast pris for hele opgaven, inden jeg går i gang.

Op til 30 sider*

35 kr. pr. side (ekskl. moms).

Over 30 sider*

30 kr. pr. side (ekskl. moms).

*(1 side = 2.400 tegn)


Fra kontakt til korrekt kommatering

Er du nysgerrig på, hvordan processen fra kontakt til færdigrettet tekst forløber? Herunder kan du se - punkt for punkt - hvordan vi kommer fra den indledende kontakt til den færdigrettede tekst:

  • Vi har en dialog om dine ønsker og behov.

  •  Jeg udarbejder en kontrakt, der indeholder en beskrivelse af det arbejde, jeg skal udføre for dig, en samlet pris for opgaven samt deadline for aflevering af opgaven.

  • Vi underskriver begge to kontrakten.

  • Du sender mig din tekst i en word-fil.

  • Jeg afleverer din tekst i en word-fil, hvor alle rettelser er markeret i teksten, så du kan se, hvad jeg har rettet.

  • Du godkender opgaven.

  • Jeg sender en faktura.